Terms Background

Regler til sociale medier

Vi har oprettet profiler på diverse sociale medier, så du kan holde dig ajour med, hvad der sker hos Carlsberg Danmark A/S, herunder at stille spørgsmål, komme med forslag, lægge billeder op og skrive din mening om carlsberg-relaterede emner. Vi modtager gerne feedback og kommentarer fra kunder og andre brugere på sociale medier, men vi ændrer ikke kommentarer, meddelelser eller uploads, som disse personer lægger ud på vores profil forud for offentliggørelse. Rapportér venligst eventuelt krænkende, stødende eller ulovligt indhold til os på [email protected].

Vi sikrer, at vores markedsføringsmateriale er socialt ansvarligt og overholder love og regelsæt inden for branchen. Alt materiale på vores sociale medier, herunder materiale indsendt af brugere på siden, skal overholde disse krav. Vi forbeholder os retten til at fjerne indhold, der ikke overholder disse krav, herunder, men ikke begrænset til, eventuelle billeder som viser personer under 25 år, umådeholdent eller uansvarligt indtag, eller tredjeparts varemærker.

 Opslag, kommentarer, billeder, videoer og andet materiale, som indsendes af fans på vores profiler på diverse sociale medier, repræsenterer ikke nødvendigvis vores holdninger og varemærkeværdier.

 Vi søger at gøre den eller de profiler på sociale medier, som vi administrerer, til en positiv oplevelse for alle fans, så vi skal bede jer – brugerne – om at respektere følgende regler. Bemærk venligst at indhold, som ikke falder ind under disse regler, vil blive (eller kan være blevet) fjernet af vores redaktører:

Sprog
Vis hensyn til andre og undlad at bruge bandeord, eksplicit seksuelt materiale og upassende sprogbrug generelt.

Respekt
Respekt er vigtigt, og vi tillader ikke kommentarer eller opslag, der på nogen måde chikanerer, truer eller bagtaler andre.

Billeder/videoer
Vi tillader ikke usømmeligt, sjofelt, krænkende eller injurierende materiale. Dette gælder også billeder eller videomateriale, der viser personer under 25 år. Desuden tillader vi ikke materiale, der viser uansvarligt drikkeri eller beruselse. 

Spam
Kun Carlsberg-relaterede emner, tak. Vi er ikke interesseret i opslag eller materiale, der promoverer andre varemærker eller arrangementer.

Tredjepartsannoncer
De enkelte sociale medier kan vise annoncer og reklamer ved siden af Carlsbergs særskilte profil. Vi har ikke kontrol over indhold eller billeder i disse, og vi bidrager ikke til og har ikke tilknytning til dem.   

Links til tredjeparts websider
Hvis vi gennem vores profil på sociale medier deler links til tredjepartssider og ressourcer, er disse links kun beregnet til information. Vi har ikke kontrol over indholdet på disse sider, og vi påtager os ikke noget ansvar for dem eller for eventuelle tab eller skader, der måtte opstå som følge af, at du bruger dette.

Udover ovenstående skal vi gøre dig opmærksom på de regler, der gælder for de enkelte sociale medier, som du kan læse her:

Facebook: Statement of Rights and Responsibilities: https://www.facebook.com/terms.php

YouTube: Terms & Conditions: https://www.youtube.com/static?template=terms

Instagram: Terms of Use: https://help.instagram.com/478745558852511

Vi respekterer privatlivets fred: Vores meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred gælder for de personoplysninger, du deler med os via denne side i tillæg til det enkelte sociale medies egne regler.

Alt indhold på vores profiler på sociale medier er kun beregnet til personer over 18 år i Danmark eller til personer over den aldersgrænse, der er gældende i det land, hvor du er bosiddende. Vi anbefaler, at du ikke deler vores indhold med personer, der er under denne aldersgrænse.

 Carlsberg Group har dedikeret sig til at gøre øjeblikke med alkohol til en socialt ansvarlig begivenhed, og derfor opfordrer vi til at drikke med respekt. Se mere her: http://www.drikmedrespekt.dk/

Kontakt os på:

[email protected] eller 3327 2600.

 

Tuborgs Facebookside.

 Tuborgs Instagramprofil.

Tuborgs YouTube-kanal.

 

Tak for forståelsen!